Header

Dansk virksomhed – støt lokalt

GRATIS LEVERING PÅ ALLE ORDRE

14 DAGES FULD RETURRET PÅ Alle kontorstole

14 DAGES FULD RETURRET PÅ ALT

Kontorstole specislister

specialister i kontorstole

OP TIL 10 ÅRS GARANTI på kontorstole

OP TIL 10 ÅRS GARANTI

KONTORSTOLE TIL PROFESSIONELLE

TIL ERHVERV OG PRIVATE

Ekstra høj kontorstol – sådan finder du den rette sædehøjde

Når man hører udtrykket ekstra høj kontorstol, kan det lyde som en særlig type stol. I praksis handler det dog om gaspatronen. Det er gaspatronen, der bestemmer hvor højt sædet kan indstilles. En standardpatron har et justeringsinterval på ca. 42–54 cm, og det er tilstrækkeligt for de fleste – også høje personer. Kun i særlige tilfælde har du brug for en højere sædehøjde.

Gaspatronen forbinder fodkrydset med sædet og kan let udskiftes. I dette indlæg gennemgår vi:

  • forskellen på standard og høj gaspatron
  • hvordan du tester med din nuværende stol eller måler med målebånd
  • hvordan du kan udskifte gaspatron på din stol
Saedehoejde standard og hoej gaspatron

Standard og høj gaspatron – hvad er forskellen?

En gaspatron er cylinderen, der forbinder fodkrydset med sædet. Den gør det muligt at regulere sædets højde. Sædehøjden måles fra gulvet og til det øverste af sædet. 

Standard og høj gaspatron – hvad er forskellen?
Type gaspatron Typisk sædehøjde Anvendelse
Standard ca. 42–54 cm Passer de fleste personer
Høj ca. 48–60 cm Til længere ben eller høj arbejdsposition
Bemærk: Intervaller kan variere lidt mellem producenter. Vælg efter din målte sædehøjde.

Sådan tester du med din nuværende stol

Du behøver ikke gætte dig frem. Prøv denne enkle test:

  1. Sæt dig på stolen så fødderne hviler fladt på gulvet. Din knæ skulle gerne have 90-110 grader vinkel. 
  2. Kig på dine knæ i forhold til hofterne.
    • Er knæene højere end hofterne → Øg sædehøjde, hvis dette ikke hjælper er stolen er for lav.
    • Er hofterne højere end knæene →Reducer sædehøjde, hvis dette ikke hjælper, stolen er for høj. 

Sådan måler du med målebånd, hvis du ikke har en stol

Hvis du skal købe stol og ikke kan teste, kan du måle dig frem:

  1. Sæt dig på en flad overflade med fødderne i gulvet.
  2. Mål fra gulvet op til bagsiden af knæet.
  3. Tallet viser, hvilken sædehøjde der passer dig bedst.
  4. Sammenlign med stolens data. Ligger dit mål over standard, kan en højere gaspatron være relevant.
Maal saedehoejde

Kan gaspatron ændres på eksisterende stole?

Ja. Gaspatronen er en standardkomponent, som kan udskiftes på stort set alle kontorstole. Det kræver ikke, at du køber en ny stol. Du kan nøjes med at vælge eller opgradere til en højere gaspatron.

Hvis din stol slet ikke kan indstilles i højden, er gaspatronen sandsynligvis defekt og skal udskiftes. Det er en enkel proces, som gøres ved at løsne gaspatronen fra sæde og fodkryds. Her anbefaler vi at bruge en rekylfri hammer, da den ikke skader stolen.

👉 Vi anbefaler at læse vores separate guide: Sådan skifter du gaspatron i din kontorstol.

FAQ

Nej. Det handler om benlængde, ikke om højde. Mange høje personer kan bruge en standard patron.

Ja. Gaspatronen kan udskiftes uden problemer.

Mål fra gulvet til bagsiden af knæet, eller brug knævinkel-testen.

Afslutning

En ekstra høj kontorstol er ikke en særlig model. Det er en stol med en højere gaspatron. Nøglen er at kende din egen benlængde og finde den sædehøjde, der giver dig en sund siddestilling. Hos Prostole hjælper vi dig gerne med at vælge den rigtige løsning.

👉 [Kontakt os for vejledning om gaspatroner og sædehøjder]

Indkøbs kurv 0