Header

Dansk virksomhed – støt lokalt

GRATIS LEVERING PÅ ALLE ORDRE

14 DAGES FULD RETURRET PÅ Alle kontorstole

14 DAGES FULD RETURRET PÅ ALT

Kontorstole specislister

specialister i kontorstole

OP TIL 10 ÅRS GARANTI på kontorstole

OP TIL 10 ÅRS GARANTI

KONTORSTOLE TIL PROFESSIONELLE

TIL ERHVERV OG PRIVATE

Guide: Sådan indstiller du din kontorstol korrekt og undgår arbejdsskader

En ergonomisk kontorstol hjælper kun, når den er korrekt indstillet og tilpasset din krop. En af de største årsager til kontorskader skyldes forkert indstilling frem for selve stolen. Det er synd når det blot kræver få justeringer. 

Mange sidder med stolen enten for højt eller for lavt, og det giver pres på lår, skuldre eller lænd. Armlæn står ofte for højt, så skuldrene automatisk løftes i løbet af dagen. Sædedybden er en af de mest oversete årsager til sovende ben, og når rygvippet står låst hele dagen, bliver ryggen stiv og belastet. Hvis du genkender én af disse situationer, er det et tegn på, at stolen skal justeres igen.

I denne guide lærer du trin for trin, hvordan du indstiller og justerer de vigtigste funktioner. Har din stol ikke alle muligheder, springer du trinnet over og tilpasser med det, der er til rådighed.

Hurtigt overblik: Indstilling af kontorstol

  • Sædehøjde: Indstil stolen så fødderne hviler fladt på gulvet, og knæene bøjes cirka 90 til 100 grader.
  • Sædedybde: Sid helt tilbage. Der skal være to til tre fingres afstand mellem knæhaser og sædets forkant.
  • Ryglæn: Juster højden så ryglænet støtter helt op til skuldre og nakke.
  • Lændestøtte: Indstil til svajet i ryggen. Brug dybdejustering hvis muligt.
  • Vægtmodstand: Tilpas vippet til din vægt, så det følger dine bevægelser med let modstand.
Guide indstilling af kontorstol

Indholdsfortegnelse

Indstilling af kontorstolen er kun begyndelsen

For at kroppen trives, skal du også huske variation, pauser og bevægelse i løbet af dagen.
Læs mere i disse guides:

Hvorfor korrekt indstilling gør en mærkbar forskel

Selv den bedste kontorstol kan give smerter, hvis den ikke er indstillet rigtigt. Ryglæns højde der ikke passer dig, kan føre til lændesmerter, spændinger i skuldrene og sovende ben. Mange kontorproblemer skyldes netop manglende tilpasning – ikke selve stolen.

Når stolen derimod passer til din krop, får du naturlig støtte og bedre blodcirkulation, så muskler og led ikke bliver overbelastede. Det giver færre spændinger, mere energi og større koncentration i løbet af dagen.

På arbejdspladser, hvor medarbejderne bruger tid på at indstille deres stol og skifte stilling i løbet af dagen – fx ved at bruge fri rygvip eller variere med negativ sædetilt – ses ofte færre sygedage og højere trivsel. Korrekt indstilling er med andre ord en lille indsats, der kan mærkes på kroppen.

Trin for trin guide til indstilling af kontorstol

Indstilling af sædet i højden

Trin 1 — Indstil sædehøjden

Sådan gør du: Indstil højden så fødderne hviler fladt på gulvet, og knæene bøjes cirka 90 til 100 grader.

Hvorfor: En for høj stol skaber pres under lårene og mindsker blodcirkulationen. En for lav stol tvinger ryggen til at runde.

Aflaster: Sovende ben og træthed i lænden, med mere.

Trin 2 — Juster sædedybden

Sådan gør du: Sid helt tilbage i stolen. Der skal være to til tre fingres afstand mellem sædets forkant og knæhaserne.

Hvorfor: Et for langt sæde presser mod knæhaserne og kan blokere blodcirkulationen. Et for kort sæde giver for lidt støtte til lårene og tvinger hofterne til at arbejde mere, fordi kroppen mister støtten under lårene.

Aflaster: Gener i benene og tryk i lårene, med mere.

OBS!!: Hvis stolen ikke har sædedybdeindstilling:

  • Når sædet er for langt: Mærker du pres på knæhaserne, er det et bekymrende signal. Sædet klemmer blodkarrene og gør mere skade end gavn. Midlertidigt kan du sidde lidt længere ude på sædet, så trykket lettes, men på længere sigt bør du finde en anden stol.
  • Når sædet er for kort: Hvis lårene ikke får støtte, skal stolen kun ses som en midlertidig løsning. Manglende støtte vil over tid belaste lårene, og her er det bedst at skifte stolen ud.
Indstilling af sædedybde
Indstilling af ryghoejde

Trin 3 — Juster ryglænet i højden

Sådan gør du: Indstil ryglænet så det går op til skuldre og nakke.

Hvorfor: Et ryglæn der er for lavt overlader belastningen til nakke og skuldermuskler.

Aflaster: Spændinger i nakke og øvre ryg, med mere.

OBS!!: Hvis stolen ikke har højdejustering af ryglænet:

  • Når ryglænet er for lavt: Når ryglænet ikke når op til skuldre og nakke, mangler kroppen støtte, og musklerne kompensere. Det giver risiko for spændinger og hovedpine. I nogle tilfælde kan en nakkestøtte afhjælpe, men på længere sigt bør du se dig om efter en anden stol.
  • Når ryglænet er højt nok: Hvis ryglænet når op over skuldre og nakke, er udfordringen mindre alvorlig. Sørg blot for at lændestøtten er korrekt indstillet, så ryggen får den nødvendige støtte.

Trin 4 — Indstil lændestøtten

Sådan gør du: Juster lændestøtten i højden så den rammer svajet i ryggen. Hvis stolen også har dybdeindstilling, kan du tilpasse den frem eller tilbage, indtil ryggen mærker støtten.

Hvorfor: Uden støtte falder man let sammen i lænden, hvilket giver en foroverbøjet stilling.

Aflaster: Lændesmerter og overbelastning i nedre ryg, med mere.

Indstilling af lændestøtte

Trin 5 — Juster armlæn

Sådan gør du: Indstil armlænene så albuerne er i cirka 90 til 100 grader, og skuldrene kan hænge afslappet.

Hvorfor: For høje armlæn tvinger skuldrene op og aktiverer nakkemuskler mere end nødvendigt, hvilket kan give spændringer op mod nakke og baghoved. Mens for lave betyder, at du selv bærer armens vægt.

Aflaster: Spændinger i underarme og øvre skulderområde.)

 

Trin 6 — Tilpas vippet til din vægt

Sådan gør du: Brug indstillingshjulet eller armen til at justere modstanden i vippet. Når du læner dig tilbage, skal vippet give en let modstand og følge dine bevægelser naturligt uden at være for hårdt eller for løst.

Hvorfor: For stram modstand låser kroppen fast. For løs modstand føles det som at falde bagud.

Aflaster: Stivhed i rygsøjlen og statisk belastning, med mere.

Der er mange funktioner på en kontorstol, og det kan være svært at holde styr på, hvad de betyder i praksis. Tabellen herunder giver et hurtigt overblik over de vigtigste justeringer, hvorfor de er vigtige, og hvad du kan gøre, hvis stolen mangler funktionen.

Funktion Sådan gør du Hvorfor Hvis funktionen mangler
Sædehøjde Indstil så fødderne hviler fladt, knæ i 90–100° For høj → pres under lår. For lav → rund ryg Alle stole har denne funktion
Sædedybde 2–3 fingres afstand til knæhaser For langt → tryk på blodkar. For kort → manglende støtte For langt: sid længere ude midlertidigt. For kort: bør udskiftes
Ryglænshøjde Juster så det går op til skuldre og nakke For lavt → belastning af nakke/skuldre For høj: juster lændestøtte. For lav: Nakkestøtte kan hjælpe. Ellers bør stolen skiftes
Lændestøtte Indstil så den rammer svajet i ryggen Forebygger sammenfald i lænden Alle stole har lændestøtte, men kvaliteten varierer
Armlæn Albuer i 90–100°, skuldre afslappede For højt → løftede skuldre. For lavt → vægt på arme Hvis ikke justerbare, kan de evt. fjernes
Vippefunktion Tilpas modstand så vippet giver let modstand Forebygger statisk belastning og stivhed Alle stole har vippefunktion, kvaliteten kan variere

Tjekliste: Er din stol indstillet korrekt?

  • Fødderne hviler fladt på gulvet
  • To til tre fingres afstand mellem sædets forkant og knæhaser
  • Ryglænet støtter helt op til skuldre og nakke
  • Lændestøtten rammer svajet i ryggen
  • Albuerne er i 90 til 100 grader, og skuldrene afslappede
  • Vippet giver en let modstand og følger kroppen

Oftest stillede spørgsmål

Du sidder rigtigt, når fødderne hviler fladt på gulvet, knæene er bøjet i ca. 90 grader, lænden føles støttet, og skuldrene kan hænge afslappet uden spændinger.

Ja, kroppen har brug for bevægelse, også når du sidder ned. Brug gerne fri rygvip i perioder, så du undgår at sidde statisk og stiv i ryggen hele dagen.

Indkøbs kurv 0