Header

Dansk virksomhed – støt lokalt

GRATIS LEVERING PÅ ALLE ORDRE

14 DAGES FULD RETURRET PÅ Alle kontorstole

14 DAGES FULD RETURRET PÅ ALT

Kontorstole specislister

specialister i kontorstole

OP TIL 10 ÅRS GARANTI på kontorstole

OP TIL 10 ÅRS GARANTI

KONTORSTOLE TIL PROFESSIONELLE

TIL ERHVERV OG PRIVATE

Hvad er en ergonomisk kontorstol? Få forklaringen og lær at vælge rigtigt

Når du står over for at købe en ny kontorstol, kan det være svært at gennemskue, hvornår en stol reelt er ergonomisk. Mange modeller markedsføres som ergonomiske, men hvad betyder det egentlig – og hvad skal du kigge efter?

I denne guide gennemgår vi, hvad der kendetegner en ergonomisk kontorstol, hvorfor de forskellige funktioner er vigtige, og hvordan du kan bruge dem til at vælge den stol, der passer bedst til dig. Undervejs får du konkrete tips til, hvordan du vurderer sæde, lændestøtte, vip og polstring, så du lettere kan finde en stol, der forebygger smerter og giver en sund arbejdsstilling hele dagen.

Kendetegn ved en god ergonomisk kontorstol

Her får du et hurtigt overblik over de vigtigste egenskaber, du bør kigge efter, når du vælger en ergonomisk stol.

Funktion Hvad betyder det for dig?
Flere indstillingsmuligheder Sædehøjde, sædedybde, ryghøjde, armlæn, nakkestøtte og vægtregulering kan tilpasses din krop.
Avancerede sædeløsninger Fjedersæde, DUX, Köhl Air Seat eller Ergobalance giver bedre støtte og blodcirkulation.
Justerbar lændestøtte Kan indstilles i højde og dybde, så den rammer dit naturlige svaj i ryggen.
Slidstærk polstring 100.000–200.000 Martindale, udviklet til dagligt kontorbrug og 24/7-miljøer.
Kvalitetsvip Knæledsvip, negativ sædetilt, synkronvip eller Ergobalance giver en mere naturlig og dynamisk siddestilling.

Indholdsfortegnelse

Ergonomi handler om mere end stolen alene

Når du ved, hvad en ergonomisk stol er, er næste skridt at lære at bruge den korrekt – og skabe gode vaner i hverdagen.
Læs mere her:

Rovo XP kontorstol comfort EB læder scorecard

Sådan vurderer du kvaliteten på en kontorstol – før du køber

Er du i tvivl om, hvor ergonomisk en kontorstol egentlig er? Under hver stol på Prostole finder du et spindelvævsdiagram, hvor vi scorer modellen på fem parametre: siddekomfort, justeringsmuligheder, pris, lændestøtte og anbefalet brugstid. Det giver dig et hurtigt visuelt overblik og gør det nemmere at sammenligne stole og finde den, der passer bedst til dine behov.

Til venstre ses eksempel på spindelvævsdiagram.

Sådan vurdere du om lændestøtten er god for din ryg

Hos Prostole arbejder vi med mere end ti forskellige lændestøtter, afhængig af brand og model. Vær opmærksom på at lændestøtten skal ramme dit naturlige svaj, ellers risikerer du at belaste lænden.

  • Højdejusterbar: den mest udbredte løsning, hvor støtten kan flyttes op og ned.
  • Dybdejusterbar: mere sjælden og giver en bedre tilpasning.
  • RealActive: et universelt ryglæn, der automatisk former sig efter brugeren. Velegnet i virksomheder, hvor flere medarbejdere deler den samme stol.

Prostole anbefaler:

  • Salveo: har en KBS plus-lændestøtte, som både er højdejusterbar og dybdejusterbar.
  • ROVO XP: har en Air Plus-lændestøtte, som både er højde- og dybdejusterbar.

💡 Tip: Se efter en kontorstol med lændestøtte, der både kan justeres i højde og dybde, hvis du ønsker den bedste rygstøtte. Hos Prostole anbefaler vi særligt ROVO Air Plus, KBS Plus og Therapod.

Sådan vurdere du hvor komfortabel kontorstolen er

Sædet er afgørende for din oplevelse af stolen. Et standard sæde består typisk af skum, som fungerer fint i mange kontorstole og giver en solid grundkomfort. Men hvis du ønsker et markant løft i ergonomi og siddekomfort – i samme klasse som internationalt anerkendte producenter som Herman Miller og Steelcase – bør du kigge efter stole med mere avancerede sædeløsninger:

  • Fjedersæde: giver en blødere siddeoplevelse end traditionelt skum.
  • Pascal DUX-sæde (Malmstolen): zoneopdelte fjedre, der fordeler trykket jævnt og aflaster hofter og ben.
  • Köhl Air-sæde: 2 luftfyldte puder i sædet, der følger dine bevægelser og stimulerer blodcirkulationen.
  • Ergobalance (ROVO): tillader let bevægelse til alle sider, så du er mindre fastlåst og forebygger stivhed.

💡 Tip: Tænk på hvor længe du sidder dagligt. Jo flere timer, desto vigtigere er et sæde, der både støtter og aflaster kroppen.

Overblik over indstillingsmuligheder:

  • Justering af sæde i dybde: forhindrer tryk på baglår og giver tilstrækkelig støtte til lår.
  • Justering af ryglænet i højde: sikrer støtte i nakke og skuldre.
  • Justering af lændestøtte: aflaster lænden og støtter det naturlige svaj. Juster i højde og dybde.
  • Justering af sædehøjde: aflaster knæene.
  • Justering af armlæn: drej, skub det frem eller hæv armlænet.
  • Justering af nakkestøtte: nakken kan hæves eller vinkles.
  • Justering af vægtregulering: gør det muligt at tilpasse vippet til din vægt, så stolen bevæger sig naturligt med dig.

💡 Tip: Vælg en stol med flest mulige indstillingsmuligheder.

Tjek altid din kontorstol for indstillingsmuligher

En ergonomisk kontorstol virker kun, når den indstilles rigtigt.

Hvis en stol passer perfekt fra start, kan justeringerne være mindre vigtige, men i praksis har de fleste brug for at finjustere for at sidde sundt. Jo flere områder af kroppen du kan tilpasse stolen til, desto bedre kan du forebygge klassiske kontorsmerter i nakke, skuldre, ryg, hofter og ben.

justeringsmuligheder på en kontorstol

Kvaliteten i sædevippet – hvad skal du være opmærksom på?

Alle kontorstole kan vippe, men kvaliteten af vippet varierer meget.

  • Enkle vip føles ofte hakkende og får mange til at låse stolen fast.
  • Bedre vip følger kroppens naturlige bevægelser, så du kan arbejde, mens du skifter stilling.
  • Negativ sædetilt gør det muligt at vippe sædet en smule fremad, hvilket gør det muligt at arbejde tættere på skærmen uden at belaste lænden.

Prostole anbefaler:

  • Malmstolen 4000: knæledsvip med 17° bagud og 4° fremad tilt.
  • ROVO Ergobalance: kugleled med 360° bevægelse, som holder kroppen aktiv uden at du bemærker det.

💡 Tip: Vælg en stol med et vip, der passer til din arbejdsstil. Et godt vip skal føles naturligt.

Polstring og holdbarhed – hvad er vigtigt at vide?

Polstring er det, der typisk slides først på en kontorstol. Derfor er slidstyrken et vigtigt pejlemærke for, hvor længe stolen forbliver behagelig og ser præsentabel ud.

Hos Prostole finder du stole med slidstyrke på 100.000–200.000 Martindale, velegnet til kontorbrug. Til 24/7-miljøer findes modeller med endnu højere slidstyrke.

💡 Tip: Malmstolen bruger tekstiler med op til 200.000 Martindale som standard. Hvis du ønsker en stol, der holder i mange år uden at miste komfort og udseende, er Malmstolen et sikkert valg.

Hvad skal du tjekke, når du prøver en kontorstol?

Når du sidder i stolen, er det en god idé at gennemgå disse punkter. Det hjælper dig med at vurdere, hvor ergonomisk stolen er.

  • Hvilke indstillingsmuligheder har stolen (sæde, ryg, armlæn, nakke, vægtregulering)?
  • Hvor god er lændestøtten, og kan den justeres i højde og dybde?
  • Hvordan føles sædet – giver det komfort og støtte, når du sidder længe?
  • Hvilken slidstyrke har polstringen (Martindale-tal)?
  • Hvilket vip har stolen – og har den mulighed for negativ sædetilt?
  • Har du brug for ekstra tilbehør som nakkestøtte eller armlæn?

FAQ

Nej. Prisen afhænger af funktioner og materialer. Du kan finde stole med god ergonomi i flere prisklasser – det vigtigste er at vurdere indstillinger, sæde og polstring. Læder er typisk dyre og mesh billigere. 

Til kortvarig brug ja. Men hvis du sidder mange timer dagligt, vil en ergonomisk stol med indstillinger og god lændestøtte give en markant forskel i komfort og sundhed.

Martindale er en test for slidstyrke i polstringen. Over 100.000 betyder, at stolen er velegnet til dagligt kontorbrug i mange år, mens 200.000 eller mere anbefales til intensivt eller 24/7-brug.

Der findes stole, der er særligt udviklet til høj vægtkapacitet og intensivt brug (fx 24/7-modeller). Tjek stolens maksimale belastning og vælg en model, der er dimensioneret til din kropsvægt.

Bløde hjul er bedst til hårde gulve som træ, fliser eller laminat, mens hårde hjul passer til tæpper. Det sikrer, at stolen ruller godt uden at beskadige gulvet.

Korte personer bør især se på stole med kort sædedybde og lav ryg, så lårene får ordentlig støtte uden pres i knæhasen. Høje personer har ofte brug for dybere sæder og højere ryglæn.

Det afhænger af dit arbejde, men selv ved kortere tids brug kan du have gavn af armlæn og nakkestøtte, fordi du sidder i stolen dagligt. Armlæn kan aflaste skuldre og arme ved skærmarbejde, mens nakkestøtte giver ekstra støtte til nakke og hoved. Begge dele er tilbehør, der kan øge komforten, men de er ikke nødvendige for alle.

Hvorfor en ergonomisk kontorstol er det værd

En standardstol kan virke billigere, men over tid giver den ofte smerter og behov for behandling. En ergonomisk stol forebygger disse problemer, så du kan arbejde uden gener og med mere energi i løbet af dagen.

På arbejdspladsen er stolen en vigtig del af et sundt arbejdsmiljø. Når medarbejdere sidder korrekt, mindskes risikoen for smerter og sygefravær, og det styrker både koncentration og trivsel. Virksomheder, der investerer i ergonomiske stole, viser samtidig, at de prioriterer medarbejdernes helbred. Sammen med løsninger som hæve-sænkeborde og god belysning er kontorstolen en nøgle til et kontor, hvor kroppen belastes mindst muligt, og hvor produktiviteten kan fastholdes hele dagen.

Guide til ergonomiske kontorstole

Hos Prostole finder du modeller fra Malmstolen, Köhl og ROVO – alle med dokumenteret ergonomi og høj kvalitet. Vi vejleder dig til at vælge stolen, der passer til din krop og dit behov.

👉 Læs også vores blogindlæg om typiske kontorsmerter – fx ondt i lænden, spændinger i nakken eller sovende ben – og hvordan den rette stol kan være en del af løsningen.

Næste skridt

At vælge en ergonomisk stol er første skridt. Det næste er at indstille den korrekt. Læs vores guide: Sådan indstiller du din kontorstol korrekt.

👉 Stadig i tvivl? Læs vores blogindlæg med anbefalinger af de bedste kontorstole.
👉 Læs vores guide til indstilling af kontorstol.

Indkøbs kurv 0