Info om Egholm
Egholm har mere end 30 års ekspertise i sadelstole. Virksomheden holder til i Hedensted og ledes af mor og datter, Jette og Diana Egholm. Det særlige ved deres stole er de formstøbte sæder, som er udviklet i samarbejde med ergoterapeuter for at støtte en oprejst og sund siddestilling. Indimellem støder man på mindre specialproducenter, der med et snævert fokus faktisk bliver bedre til én bestemt type stol end de store producenter. Egholm er netop sådan en producent, deres nichefokus afspejles i deres gode sadelstole. Stolene anvendes i alt fra sundhedssektoren, klinikker, frisørsaloner, værksteder og private hjem. De fungerer som behandlerstole, arbejdsstole og sid-stå-stole. Du får 5 års garanti og mulighed for at tilpasse stolen med den sædehøjde, hjultype eller det betræk, der passer til dit behov.
Info om fast fod
Egholm Dynamic har en fast fod med en bevægelsesfunktion, der sidder centralt i bunden af stolen. Det giver dig mere bevægelighed end sadelstole med hjul, hvor sædet ofte er låst fast. Når du sidder på Dynamic, arbejder kroppen automatisk for at holde balancen – og det aktiverer både core og ryg. Mobiliteten er lavere, og stabiliteten lidt mindre, men til gengæld er du mere fysisk aktiv, mens du sidder. Det gør stolen særligt velegnet til skrivebordsarbejde, hvor mange ellers bliver fastlåst i samme stilling. Her hjælper Dynamic dig med at holde kroppen i gang – selv mens du arbejder.
Info om sadelsædet
Sædet er smalt og formstøbt med en bredde på 28–32 cm, hvilket giver dine ben mulighed for at placeres naturligt med knæene pegende fremad. På den måde undgår du den brede ben stilling, som ofte kræves af større sadelstole. Den let skrånende vinkel støtter kroppen i at bevare en oprejst holdning, så lænden ikke synker sammen. Sædet er udviklet i Holland i tæt samarbejde med ergonomiske eksperter. Der er brugt flere års målrettet udvikling på at finde den form, der bedst kombinerer frihed, støtte og komfort til stillesiddende arbejde.
Info om polstring
Standardbetrækket er sort Dolce-kunstlæder med en slidstyrke på hele 300.000 Martindale – langt over, hvad man normalt ser i kontorstole. Dolce er både åndbart, antibakterielt og nemt at rengøre, og det tåler daglig afspritning, hvilket gør det ideelt til klinikker. Du kan også vælge andre polstringer som ægte læder, uld eller polyester. Uld er især velegnet til kontorbrug, hvor komfort, åndbarhed og temperaturregulering prioriteres.
Info om brug
Stolen fås med højdejustering fra 53 til 79 cm, hvilket gør den ideel som ståstøttestol ved hæve-sænkeborde. Den kompakte størrelse gør det nemt at bruge stolen i små kontorer, klinikrum eller hjemmearbejdspladser. Mange brugere veksler mellem kontorstolen og ståstøttestolen i løbet af dagen for at skabe variation, mindske træthed og aflaste ryggen.





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.